Apple har virkelig sat turbo på lanceringerne i dag med både en ny MacBook Pro med M5 Pro/Max processor og en ny generation af Studio Display. Og så er der endda blevet plads til en ny udgave af MacBook Air også.
M5 giver MacBook Air et tydeligt løft
Den nye MacBook Air kommer med Apples M5-chip og får dermed et markant løft i ydelse sammenlignet med tidligere generationer. Ifølge Apple byder M5 på en hurtigere CPU og en opgraderet GPU med en Neural Accelerator i hver kerne, hvilket især skal give et løft til AI-baserede opgaver og krævende kreative workflows.
MacBook Air fås fortsat i 13 og 15 tommer og beholder det tynde og lette aluminiumsdesign uden blæser. Apple fremhæver, at den nye model kan håndtere alt fra daglige opgaver og studiebrug til mere tunge opgaver som billedbehandling, 3D-rendering og AI-arbejde direkte på enheden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

