Der var næsten ingen grænser for superlativerne, da Apple forleden præsenterede sin nye M1-chip. De kaldte den blandt andet for, “verdens mest effektive computerchip til en bærbar computer”. Nu tyder de første benchmark-målinger på, at det ikke bare var tomme ord.
I en Geekbench-test scorer den nye blæserløse MacBook Air med M1-chip imponerende 1.687 og 7.433 point i henholdsvis single- og multi-core. Dermed overhaler den samtlige tidligere bærbare Mac-computere, deriblandt den seneste 16-tommer MacBook Pro med Intel Core i9-9980HK 2,4 GHz processor.
Men ikke nok med det; den lille Air er også hurtigere end Mac mini (Intel-versionerne) og endda nogle af iMac-maskinerne. Ja, den er faktisk hurtigere end selv den mindste af de hundedyre Mac Pro-maskiner, i hvert fald baseret på Geekbench-resultaterne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

