Da Nest WiFi kom på markedet for to år siden, havde routeren en alvorlig mangel, som vi også påtalte i vores anmeldelse. Den blev nemlig sendt på gaden uden Wi-Fi 6, men måtte “nøjes” med den allerede dengang bedagede Wi-Fi 5 standard. Det retter Google op på nu.
Ifølge dokumenter, der er indleveret til den amerikanske FCC, har Google en ny Nest WiFi i støbeskeen og den understøtter både Wi-Fi 6E, Bluetooth LE og ikke mindst Thread. Det skriver 9to5google.
Modelbetegnelsen for den nye router er “G6ZUC”. Med understøttelse af Wi-Fi 6E bruges også frekvensen mellem 6 og 7 GHz. Fordelen ved 6E siges at være “bredere” kanaler, mindre interferens, højere hastigheder og øget kapacitet. Understøttelsen af Thread betyder hurtigere og mere stabile netværk for kompatible produkter.
Artiklen fortsætter efter annoncen

