Smarthome

Ny ovn fra Bosch kan forudsige, hvornår maden er færdig

Den kunstige intelligens flytter ud i køkkenet, hvor en ny ovn fra Bosch selv kan forudsige hvornår maden er færdig.

Bosch

Nu er der hjælp til alle os, der har tendens til at bage kul i stedet for brød. Tyske Bosch lancerer i løbet af efteråret sin første sensorunderstøttede ovn i Serie 8. Den kan forudsige, hvornår bagværk og stege er helt færdige ved at tage madens individuelle tilberedningsproces i ovnen i betragtning. 

Ved at kombinere de to sensorer PerfectBake og PerfectRoast med maskinlæring, ”lærer” ovnen simpelthen af en konstant stigende mængde data fra en stor samling af bage- og stegeprocesser. Data, der naturligvis er anonyme, understreger Bosch i sit pressemateriale.

MERE OM SAMME EMNE:

Bosch har i det hele taget skruet gevaldigt op for de teknologiske hjælpemidler i deres nye generation af hvidevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet lancerer tyskerne, som den del af sit fornyede produktsortiment i topsegmentet – Home Professional og Serie 8 – den første tørretumbler, der interagerer med vaskemaskinen, og som automatisk vælger det mest egnede program, og dermed giver den perfekte tørring af vasketøjet.

Bosch
Kunstig intelligens lærer ovnen at tilberede maden perfekt.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.