Fairphone 2 udkom oprindeligt i 2015. Det var også det år Apples allerførste Apple Watch udkom og Samsungs Galaxy S6. Altså hvad der må siges at være en evighed, indenfor forbrugerelektronik.
Den hollandske smartphone producent af samme navn producerer telefoner, der skal afsætte så lille et aftryk på miljøet som muligt. Produktionen sker med genbrugsmaterialer og råmaterialer, der er fremskaffet på bæredygtig vis. Samtidig, så er telefonerne modulopbygget. Går batteriet i stykker, så kan du blot bestille et nyt og selv udskifte det. I skrivende stund kan der stadig købes eksempelvis en ny skærm eller et kameramodul hos Fairphone, til denne model 2.
Men det er ikke alene hardwarens aftryk og holdbarhed, der har været i fokus. Med udrulningen af Android 10 til Fairphone 2, så er det tydeligt at software også har stor betydning i forhold til at forlænge enhedernes levetid. Den blev sendt på gaden med Android 5 og er undervejs blevet opgraderet til Android 6, Android 7.1 og Android 9.
Artiklen fortsætter efter annoncen

