×
Gadgets

OPDATERET: Sonos One får Bluetooth-tilslutning

Sonos udsender en ny generation af One-højttaleren med Bluetooth ombord og sætter version 1 ned i pris.

På torsdag sender Sonos en ny generation af sin mindste højttaler, Sonos One, på hylderne – og nu er den blevet forsynet med en Bluetooth-forbindelse. Designet vil være fuldstændig identisk med den første generation, men ud over Bluetooth har den også fået hurtigere processor og mere hukommelse, skriver CNET, der har talt med en repræsentant fra Sonos.

Den nye anden generation skal med tiden afløse den første generation fra efteråret 2017 – som vi har anmeldt her. Den “gamle” model sælges, i hvert fald i USA, til nedsat pris indtil lagrene er tømt.

Prisen på generation 2 bliver angiveligt den samme, som den nuværende, nemlig 1.699 kroner.

Sonos One er den eneste multirumshøjttaler der understøtter samtlige de tre store digitale assistenter; Alexa, Google Assistant og Siri. Nå ja, Google Assistant kommer snart, loves det. 

OPDATERET: Sonos nordiske PR-manager, Sabrina Krim, bekræfter over for iNPUT, at Sonos One Generation 2 får Bluetooth, men der er tale om Bluetooth LE, der kun temporært bruges til at kommunikere med mobil eller tablet under opsætningsprocessen. Det er ikke muligt at bruge Bluetooth-forbindelsen til at streame musik fra eksempelvis mobiltelefonen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.