Det er ikke bare interiør og rattet, der har en overhaling i den nye Tesla Model S, der blev præsenteret tidligere i dag. Selskabet hævder, at bilens underholdningssystem nu er så muskuløst, at det kan konkurrere mod de nye superkonsoller PlayStation 5 og Xbox Series X.
Det kan lade sig gøre, takket være en ydelse på svimlende 10 teraflops. Det samme som PlayStation 5 (10,28 teraflops, red.). Xbox Series X har, til sammenligning, 12 teraflops. Hvis Tesla hentyder til ren GPU-ydelse og ikke overdriver, spekulerer The Verge, kan det betyde, at man vil kunne spille titler som The Witcher 3, mens man venter på, at den bedre halvdel får ordnet sine ærinder.
Og det er ikke helt utopi. Netop The Witcher pryder skærmen på mange af billederne af den nye Model S – og så sent som 22 januar spurgte Elon Musk på Twitter, om man havde lyst til at spille The Witcher-spillet på Tesla?
Artiklen fortsætter efter annoncen


