Den har endnu ikke fået officiel lanceringsdato, men nu har Pete Lau alligevel vist den frem. OnePlus Open er det næste flagskib fra kineserne og det er, som navnet antyder, en foldbar mobil. Den blev vist frem under et interview med Youtuberen Unbox Therapy.
Det vil sige, den blev næsten vist frem. Lau havde nemlig forsynet telefonen med en lille sort papæske, der dækkede over bagsidekameraerne. Lidt spænding skal der jo være tilbage, når den skal præsenteres officielt.
Det lader i øvrigt til, at telefonen lanceres i samarbejde med Oppo. De to firmaer har samme ejer, nemlig den kinesiske elektronikgigant BBK Electronics, og har indledt et meget tæt samarbejde. Ifølge rygterne kommer telefonen til at hedde OnePlus Open på nogle markeder, mens den vil få navnet Oppo Find N3 i andre territorier.
Artiklen fortsætter efter annoncen



