Smarthome

Nye intelligente sensorer på vej fra Ikea

To Matter-kompatible intelligente sensorer fra Ikea er netop blevet godkendt af den amerikanske myndighed FCC.

intelligente sensorer

Ikea udvider snart sit udvalg af intelligente sensorer i Trådfri-serien, skriver Appleinsider. To nye HomeKit- og Matter-kompatible sensorer er netop blevet godkendt af den amerikanske myndighed FCC. Den ene er en bevægelsessensor og den anden kan tjekke, om et vindue eller en dør er åben eller ej.

I dokumenterne kan man læse, at bliver kompatible med hubben Ikea Dirigera, men også med Trådfri Gateway. Navnene afsløres også som henholdsvis Vallhorn og Parasoll.

Dokumenterne viser også, at de gamle knaphulsbatterier er væk til fordel for de mere almindelige AAA-batterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidst, men ikke mindst, fortæller dokumenterne os, at begge de intelligente sensorer er fremstillet af kinesiske Leedarson. De leverer white-label løsninger til det intelligente hjem. Parasoll-sensoren skulle, ifølge Leedarson have en batterilevetid på op til to år og opererer over ZigBee 3.0 protokollen.

MERE OM SAMME EMNE:

Hvornår de to nye intelligente sensorer rammer varehusene er endnu uvist. Men med FCC-gokendelsen i hus, kan det ikke vare længe.

Begge dokumenter kan ses på FCC’s hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.