Her, bare en uge inden det store “It’s show time”-event, har Apple opdateret sin linje af iPads med to nye modeller. En 10,5 tommer stor iPad Air og en spritny iPad Mini, der for første gang kan bruges sammen med Apple Pencil. Det er en klar indekation på, at Apple anser iPad-lanceringen som sekundær – og den virkelige nyhed er det, der præsenteres på mandag.
iPad Air, der er den “traditionelle” iPad har fået en skærm på 10,5 tommer og en A12 Bionic-processor, som hidtil kun har været i Pro-modellerne. På mange måder minder den nye 10,5 tommer Air om den 10,5 tommer Pro-model, der ikke længere fås.
10,5 tommer skærmen er en True Tone-udgave med en opløsning på 2224 x 1668 pixels.
Artiklen fortsætter efter annoncen



