Antallet af elbiler i Danmark stiger, og det samme gør antallet af offentligt tilgængelige ladepladser. Den udvikling fortsætter nu ind i 2024, hvor Vejdirektoratet blandt andet åbner en ny stor ladepark i Langeskov på Fyn.
Den nye ladepark bliver bygget ved samkørselpladsen ved afkørsel <47> langs Fynske Motorvej. Her kommer der 30 lynladepladser, hvoraf fire pladser er til biler med trailer, campingvogn og lignende samt handicapkøretøjer. Lynladerne får en effekt på op til 300 kW og skal af hensyn til priskonkurrencen drives af to forskellige ladeoperatører nemlig Fastned og EDF Danmark.
– Antallet af grønne biler på vejene stiger, og omkring halvdelen af alle nyregistrerede biler er i dag elbiler. Det stiller krav til vores ladeinfrastruktur. Jeg ser frem til, at ladeparken ved Langeskov åbner og giver elbilisterne bedre muligheder for at lade på Fyn, siger Transportminister Thomas Danielsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



