Elektronik

Oculus: Glem virtual reality på Mac

Hvis du er Mac-bruger og har set frem til at dykke ned i Oculus’ virtual reality-verden, står du til en slem skuffelse. Oculus understøtter ikke Mac-computere og det vil de heller ikke komme til i nær fremtid – hvis nogensinde. Det gjorde Oculus VR-grundlæggeren Palmer Luckey klart i et interview med ShackNews.

“Det er i virkeligheden op til Apple. Hvis de lancerer en god computer, så vil vi overveje det,” sagde Palmer Luckey.

Udfordringen er grafikydelsen på Mac-computere, der simpelthen ikke er god nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Det handler om at Apple ikke prioriterer grafikydelsen nok. Du kan købe en MacBook Pro-topmodel for 6.000 dollars med AMD FirePro D700-grafik, men det er stadig ikke nok til at opfylde vores anbefalede specifikationer,” forklarede Luckey.

MERE OM SAMME EMNE:

Oprindeligt havde Oculus understøttelse for Mac-computere, men udviklingen blev lukket ned sidste forår med den begrundelse, at Oculus ville fokusere på at skabe en high-end oplevelse til Windows-brugere.

Oculus Rift vr-brillerne, der er ejet af Facebook, kan forudbestilles nu og sættes til salg i løbet af juli måned.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.