OnePlus 15R får rekordstort batteri 

Troede du, at flagskibet OnePlus 15 har et stort batteri? Så tro om. OnePlus 15R topper de 7.300 mAh med hele 7.400 mAh.

OnePlus er klar med OnePlus 15R, og den kommer med noget, der får selv hardcore powerbrugere til at hæve øjenbrynene: det største batteri, brandet nogensinde har lagt i en smartphone. 7.400 mAh. Det er ikke bare en lille opgradering – det er en decideret strømrevolution i OnePlus-land, og en direkte hilsen til alle, der har ønsket sig en telefon, der kan holde hele dagen… og lidt til.

Rekordbatteriet understøttes af 80W SuperVOOC-opladning og Silicon Nanostack-teknologi, som øger energitætheden uden at øge vægten dramatisk. OnePlus lover, at 15R vil bevare mindst 80 procent batterikapacitet efter fire års brug – noget, der i praksis betyder, at du ikke skal frygte et døende batteri halvandet år inde i abonnementet.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Og bare for perspektiv: Den dyrere OnePlus 15 må ”nøjes” med 7.300 mAh. Læs vores test af den her.

Skærm, kamera og AI i topform

Batteriet stjæler rampelyset, men 15R ligner i øvrigt en fuldblods flagskibsmodel. AMOLED-panelet kører 165 Hz i 1.5K-opløsning og er TÜV Rheinland Intelligent Eye Care 5.0-certificeret – med andre ord: skarp billedkvalitet uden øjentræthed.

Kameraet kan optage 4K-video med 120 fps, og telefonen understøtter OnePlus’ egen AI-platform, Plus Mind. Et tryk på den dedikerede Plus Key-knap gør det muligt at gemme informationer lynhurtigt, mens AI’en kan analysere indholdet og foreslå handlinger som kalenderaftaler eller fremfinding af noter.

OnePlus Pad Go 2: Batteri for dem, der glemmer at oplade

Smartphonen får selskab af en ny tablet: OnePlus Pad Go 2. Og hvis du troede 15R var vild, så holder Pad Go 2 et 10.050 mAh batteri, som giver op til 60 dages standby.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Den kører på MediaTek Dimensity 7.300-Ultra – et 4nm-chipset, der ifølge TÜV SÜD-tests skal holde systemet flydende i mindst fire år. Batteriet kan desuden fungere som powerbank via omvendt kabelopladning, så du kan give telefonen et boost i nødstilfælde.

Sammen med tabletten lancerer OnePlus sin første Pad Go-kompatible stylus: Pad Go 2 Stylo. Den er lavet til både kreativt arbejde og præcise noter – og oplader absurd hurtigt: ti minutter giver en halv dags brug.

Lancering den 17. december

OnePlus sender både 15R, Pad Go 2 og Watch Lite på markedet den 17. december. Uret får blandt andet Aqua Touch-teknologi, så skærmen reagerer, selv når den er våd.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.