Elektronik

OnePlus barsler med selvlysende Pac-man telefon

OnePlus Nord 2 x Pac-man Edition hedder specialudgaven af den seneste Nord-model, der er sovset ind i spilikonet.

OnePlus Nord 2 x Pac-man

Ikke alene er den kommende OnePlus Nord 2 x Pac-man Edition en hyldest til en af gaming-verdenens største ikoner, den er også selvlysende. Det fortæller kineserne i et blogindlæg.

Endnu er der ingen billeder af telefonen, men som navnet antyder, er den baseret på OnePlus Nord 2, der er det seneste skud på Nord-stammen. Du kan læse vores anmeldelse af den her. Pac-man udgaven får 12 gigabyte RAM og gavmilde 256 gigabyte lagerplads. Prisen bliver 4.099 kroner, fortæller den danske OnePlus-afdeling i en mail til iNPUT.

“Vi har givet den en ekstra skalle med den her special edition – blandt andet har den et helt særligt design, der er selvlysende (ja, du læste rigtigt), men også med en overhalet softwareoplevelse der både har en masse Pac-Man, men også har en særlig, gamified oplevelse. I kan godt glæde jer,” skriver Aske Ryskov Kjær, der er PR-manager for OnePlus Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

OnePlus Nord 2 x Pac-man

I blogindlægget fortæller OnePlus lidt om, hvad der gør OnePlus Nord 2 x Pac-man Edition så speciel. Ud over den selvlysende bagside er der også strøet gavmildt med Pac-Man referencer i selve OxygenOS-brugerfladen. Der er spil, udfordringer og masser af ekslusivt (og skjult) Pac-man indhold rundt omkring i telefonen. Noget af det skal låses op, fortælles det.

MERE OM SAMME EMNE:

Meget mere ved vi ikke om telefonen, men vi er blevet lovet et eksemplar og vores hemmelighedsklausul udløber mandag, så forvent at få alle detaljer der.

I forbindelse med lanceringen afholder OnePlus også en konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde telefonen. Den kan du finde på OnePlus’ hjemmeside.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.