OnePlus lancerer sin første tablet herhjemme på fredag. OnePlus Pad sættes til preorder-salg til en pris på 3.999 kroner. I halen på det nye produkt følger en stribe ekstratilbehør. Deriblandt OnePlus Magnetic Keyboard, OnePlus Stylo-pennen og hurtigopladeren OnePlus 80W SuperVooc.
”Tidligere på året annoncerede vi vores ambition om at skabe et bedre digitalt liv for forbrugerne, og i dag tager vi det næste store skridt på rejsen. Hos OnePlus gør vi en dyd ud af tilbyde forbrugerne hverdagsteknologi af høj kvalitet til overkommelige priser. Det kan vi med annonceringen af vores tablet, OnePlus Pad, sammen med de øvrige nye produkter sætte endnu et flueben ved. Vi håber og tror på, at særligt de danske forbrugere kommer til at tage godt imod disse nye tilføjelser,” siger Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark.
Ifølge OnePlus var OnePlus Pad allerede i stor efterspørgsel hos forbrugerne, da OnePlus introducerede sit early-bird tilbud i begyndelsen af april, hvor tabletten blev midlertidigt udsolgt efter blot fem dage. Fra den 28. april er den populære tablet på lager igen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

