Pixel
AnmeldelseBelysningDet intelligente hjem

Osram Smart+ intelligent pære

Det intelligente hjem kræver en intelligent pære - men også gerne en hyggelig belysning. Osram’s Smart Filament pære leverer varen - hvis du er Apple bruger, altså.

Lige nu er lamper uden skærme men med LED pærer der ligner glødepærer moderne fordi de skaber hyggelig stemning. Desværre har mange af de producenter der ellers gør sig i intelligent belysning, ikke sådan nogle pærer i sortimentet – selv ikke Philips, der ellers producerer deres Hue i mange afskygninger, har ikke en pære der gør sig godt uden en skærm. Men ind fra højre kommer så Osram – også en af de “gamle” producenter af pærer, som selvfølgelig også har kastet sig over moderne smart belysning.

Pænt design i flere størrelser

Osram pæren er lækkert designet og fungerer rigtigt godt i eksempelvis en lampe der bare hænger fra loftet. Især i den større udgave. For pæren kommer i tre forskellige størrelser; en traditionel størrelse, en aflang og en stor, rund. Alle er E27, så køber du en lampe skal du altså være sikker på, at det er en E27 fatning der sidder i den. Alle tre typer pærer kommer både i en hvid og en gul – og det er ret vigtigt at vælge rigtigt, for du kan ikke ændre på farven i de hvide og gøre dem mere hyggelige i farven – så vælger du hvid, skal du altså ville have relativt koldt lys. Det samme kan man selvfølgelig sige om de gule, der “kun” kan lyse gult.

Let opsætning

Pæren er ekstremt let at sætte op. Lettest er det i Apple HomeKit, hvor man skruer pæren i og scanner koden på pakken med HomeKit appen. Har man fået pakken væk kan man i stedet bare skrive koden, der står på pæren. Ekstremt let at gå til. Bemærk i øvrigt, at pæren ikke virker med andre systemer, så hvis du bruger Google skal du lede efter et andet system.

Der er i øvrigt ikke nær de muligheder, du eksempelvis har med Philips Hue i deres egen app, men jeg vil vove at påstå, at langt de fleste sagtens kan undvære de mange muligheder og bare bruge dem, HomeKit eller Google Home leverer.

Pænt lys

Den gule pære er i udgangspunktet klart min favorit fordi det er den, der giver langt det hyggeligste lys. Det er dog en lidt underlig nuance, og hvis man sætter en Hue til lige i nærheden af Osram pæren og sætter Hue pæren til at afgive en varm gul, vil man føle at Osram pæren godt nok har et gult lys, men at det på en eller anden måde også har lidt grønt i sig. Det er ikke et problem som sådan, men en lidt varmere nuance ville klart være at foretrække – og med Osram pæren kan man ikke ændre på lyset, så man må finde sig i den farve, den nu afgiver. Det er selvfølgelig muligt at skrue ned for pæren hvilket giver en noget bedre effekt.

Et fint supplement

Hvis du i forvejen har IKEA eller Hue i dit hjem er Osram pæren et fint supplement, og du kan endda gå med Osram over det hele hvis du har lyst, for der findes også “almindelige” smart-pærer i deres sortiment, ligesom de også har lightstrips og andre produkter i serien. Hyggen er i hvert fald sikret med Osram pæren. Men den kræver altså, at du bruger Apple HomeKit.

Osram Smart+

Design
Funktioner
Ydelse
Pris

Pris: Fra 399 kr.

Osram's pære giver masser af hygge i den kolde tid, og selv om prisen er i den høje ende kan det være det værd. Men der er ingen avancerede funktioner, og det virker kun med Apple HomeKit.

User Rating: No Ratings Yet !