×
Gadgets

OSX El Capitan: Ikke meget nyt under solen

Apple har netop præsenteret deres nye styresystem, OSX El Capitan, (opkaldt efter endnu et bjerg i Yosemite nationalpark). Den nye opdatering er ikke en revolution, og umiddelbart kan man ikke se de store forskelle, men der er dog nogle få ting, som mange brugere vil opdage efterhånden som de bruger det nye system.

Flere måder at styre vinduer på

El Capitan lader dig arbejde med apps i fuld skærm, men i forhold til tidligere kan man nu dele skærmen op imellem flere forskellige apps. Det er noget, Windows brugere har haft mulighed for, men det har ikke tidligere været muligt for Apple brugere. Der er også et par fikse nyheder i apps som Noter og Mail, hvor man nu kan slette mails og markere dem som ulæst blot ved at swipe til højre eller venstre

Hurtigere end nogensinde

Apple lancerede sidste år “Metal” i iOS – en teknologi, der gav direkte adgang til processor og grafikprocessor, og den samme teknologi bruger de nu på Mac. Ifølge Apple vil det betyde helt op til 10x hurtigere ydelse ved spil, og derudover en aflastning af processoren på op til 40%, hvilket vil betyde en batteribesparelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.