Den amerikanske virksomhed REMSpace hævder at have realiseret en bemærkelsesværdig bedrift: kommunikation mellem to personer i drømme. Ved at bruge en specialdesignet enhed, som monteres på deltagernes hoveder, mener selskabet, at de har åbnet for en “ny dimension af kommunikation” mellem to personer i en tilstand af såkaldt lucide drømme.
Altså en tilstand, hvor drømmerne er bevidst om, at de drømmer. Det lyder som noget direkte fra science fiction – men spørgsmålet er, om der er hold i påstanden, eller om vi blot ser endnu en tech-overdrivelse. Da de endnu ikke har offentliggjort deres seneste forskning, må man tage virksomhedens ord for gode varer.
Ifølge REMSpace blev forsøget udført med to deltagere, der sov i deres respektive hjem, mens deres enheder indsamlede polysomnografiske data – herunder måling af hjernebølger og puls. På et tidspunkt sendte enheden et hemmeligt ord gennem ørepropper til den første person, der drømte, hvorefter han gentog ordet via ansigtsudtryk i drømmen, som så blev registreret af en server.
Artiklen fortsætter efter annoncen

