Elektronik

Så er der søvnmåling på Apple Watch

Nu kan du teste både søvnmåling og håndvask-funktionen på dit Apple Watch. WatchOS 7 betaen er frigivet til folket.

watchOS 7

Som rosinen i pølseenden har Apple nu udsendt det sidste offentlige beta af de styresystemer, der bliver frigivet engang til efteråret, nemlig watchOS 7, der rummer en række interessante nyheder.

watchOS 7 indeholder de sædvanlige opdateringer af urskiver, men denne gang kan man også dele sine skræddersyede urskiver med andre mennesker. Men den største nyhed må være søvnmåling, der har været længe ventet.

Styresystemet har fået en ny Søvn-app, der holder styr på, hvor mange timer du sover hver nat. Endnu dykker app’en ikke ned i de dybere lagt, som søvnkvaliteten og de forskellige søvntyper, men det kommer forhåbentlig i en senere opdatering – måske ikke i denne udgave af watchOS, men når der engang bliver bedre styr på batteriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden spøjs nyhed, er den nye Håndvask-funktion, der holder øje med, om du er grundig nok, når du vasker hænder. Når mikrofonen opfanger rindende vand og accelerometeret mærker cirkulære håndbevægelser starter en timer, der opfordrer til at vaske i 20 sekunder; alternativt får du røg af uret. Vi har lavet en guide til Håndvask-funktionen, som du kan læse her.

Som vanligt har Apple Watch også fået flere fitness-funktioner – inklusive en indstilling for dans – og Kort-app’en er opdateret med ruter for cyklister.

MERE OM SAMME EMNE:

Der er masser af små nyheder i watchOS 7 og du kan prøve dem af, hvis du tilmelder dig Apples åbne betaprogram. Vi har tidligere lavet en oversigt over de mest spændende nyheder i styresystemet – den kan du læse her – og alternativt kan du læse truttene fra Apples marketingstrompeter på hjemmesiden.

Husk at den offentlige beta ER en betaudgave; den kan være ustabil og mangelfuld, så den installeres på egen risiko. Undertegnede har dog kørt med beaten den seneste måneds tid og har ingen problemer oplevet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.