Samarbejdet mellem Philips Hue og Samsung SmartThings styrkes. Målet er at forbedre interaktionen mellem Philips Hue Sync TV-appen, Samsung TV’er og SmartThings-systemet. Men det bliver på abonnement.
I mere end et år har man kunnet forbinde visse Samsung-fladskærme med sit Philips Hue-lys for at få surroundlys, baseret på skærmen indhold.
Nu introduceres snart en ny funktion kaldet Music mode (musiktilstand). I stedet for at følge indholdet på skærmen, vil dine Hue-lys reagere på lyden af det, der afspilles på tv’et. Music mode er kompatibel med enhver musik, der spilles på tv’et, og “forvandler din stue til en privat koncertsal” (citat: Signify). Det vil være tilgængeligt senere i år på kompatible Samsung-tv’er fremstillet i 2022 og 2023.
Artiklen fortsætter efter annoncen


