Elektronik

Pizzaovn til 899 kroner lover pizza på tre minutter

Kenwoods nye pizzaovn går direkte efter de dyrere modeller, men på et punkt kan den ikke følge med.

pizzaovn

Pizzaovne er for længst rykket fra restauranterne og ind i private haver og køkkener. Nu vil Kenwood også have en bid af markedet med My Pizzeria, der skiller sig ud med en forholdsvis beskeden pris på 899 kroner.

Den kompakte elektriske ovn kan nå 400 grader og har varmeelementer både over og under pizzaen. Sammen med den medfølgende keramiske pizzasten på 30 centimeter skal det være nok til at bage en pizza på omkring tre minutter.

Det er markant hurtigere end i en almindelig køkkenovn – men de 400 grader er værd at hæfte sig ved. Det er højt, men stadig et stykke fra temperaturerne i de kraftigste pizzaovne, hvis ambitionen er pizza i decideret napolitansk stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simpel pizzaovn uden dikkedarer

Kenwood har til gengæld holdt betjeningen helt enkel. To drejeknapper styrer temperatur og tid, mens et vindue i låget gør det muligt at holde øje med pizzaen uden at slippe varmen ud.

Ovnen kan også bruges til blandt andet fladbrød, quesadillas, toast og opvarmning af bagværk. Pizzastenen kan tages ud ved rengøring, og der følger to pizzaspader i rustfrit stål med.

MERE OM SAMME EMNE:

Med en vejledende pris på 899 kroner lægger My Pizzeria sig i den billige ende af markedet for dedikerede pizzaovne. Om den rent faktisk kan levere en sprød bund og jævn bagning på de lovede tre minutter, må en test dog vise.

Kenwood My Pizzeria er på vej ud hos udvalgte danske forhandlere og i producentens egen webshop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.