Apple og Qualcomm har længe været i disput, men med en ny anklage tager Qualcomm kampen til nye højder. Chipfabrikanten hævder nemlig, at Apple har stjålet deres kildekode og givet den – og andre hemmeligheder – til konkurrenten Intel. Det skriver nyhedstjenesten CNBC.
Apple skulle angiveligt have hjulpet Intel med at indhente Qualcomms forspring, ved at give Intel mulighed for at bruge Qualcomm-teknologi i sine billigere chips.Chips som Apple så har valgt at benytte i stedet for Qualcomms egne. Apple har de sidste ti år benyttet Qualcomms radiochips til trådløs kommunikation, men har i den seneste iPhone XS-serie skiftet Qualcomm ud med Intel.
Chipfabrikanten hævder, at Apple slet ikke ville kunne have skiftet til Intel uden brug af Qualcomms kode.
Artiklen fortsætter efter annoncen

