×
TeknologiTophistorie

Regeringen strammer grebet om sociale medier og tech-giganterne

35 konkrete initiativer skal tage kampen op mod manglende forbrugersikkerhed og ulovligt indhold på de sociale medier.

Udspil om sociale medier

Sociale medier spiller en stor rolle i vores samfund i dag. For mange – ikke mindst børn og unge – udgør sociale medier en væsentlig del af deres sociale liv og bruges bl.a. til at holde kontakt og til at indgå i fællesskaber. Det er på mange måder positivt, men de sociale medier udgør også en trussel for et velfungerende demokrati.

Regeringen præsenterer derfor et udspil med skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge, der indeholder 13 initiativer:

Skærpet fokus på sociale mediers ansvar i forhold til ulovligt indhold

  1. Skærpede krav om nedtagning af ulovligt indhold f.eks. skal ulovligt indhold som udgangspunkt fjernes eller blokeres inden for 24 timer, efter platformen har modtaget en indberetning fra en bruger, ligesom der skal være mulighed for at klage til platformen over en beslutning om at fjerne eller ikke fjerne indholdet.
  2. Krav om, at de største sociale medier skal udarbejde gennemsigtighedsrapporter, der indeholder oplysninger om platformenes ind- holdsmoderation og håndteringen af klager.
  3. Etablering af samarbejdsforum mellem relevante myndigheder og repræsentanter fra de største sociale medier. Forummet har til for- mål at styrke samarbejdet mellem myndigheder og sociale medier samt følge udviklingen på området for hurtigere at kunne sætte ind over for nye udfordringer.

Bedre beskyttelse af brugerne på de sociale medier

  1. Det skal være strafbart at begå identitetstyveri på sociale medier.
  2. Der igangsættes en undersøgelse af, om de nuværende regler i straffeloven på området for digitale overgreb er tilstrækkelige. Undersøgelsen skal bl.a. se på behovet for en selvstændig bestemmelse om grooming, og om sextortion i tilstrækkelig grad kan straffes efter de gældende regler i straffeloven.
  3. Der oprettes en digital patruljeenhed i politiet, der bl.a. skal patruljere synligt i åbne grupper på sociale medier for at forebygge bl.a. digitale krænkelser og gribe ind, hvis der sker lovovertrædelser.

Målrettet indsats mod børn og unge på sociale medier

  1. National indsats for digital dannelse af børn og unge bl.a. med un- dervisningsmateriale og skolepatruljer for digital færdselssikkerhed. Indsatsen består af tre spor: 1) Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge, 2) Undervisningsmateriale og –forløb om digital dannelse og 3) Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed.
  2. Skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge. Forslaget indebærer en udvidelse af markedsføringslovens §11, således at det vil være forbudt at markedsføre produkter, som er skadelige, herunder produkter som vurderes fysisk eller mentalt skadelige for børn og unge under 18 år. Det vil ikke være tilladt at markedsføre seksuelt eller pornografisk materiale, seksuelle eller pornografiske produkter, kosmetiske behandlinger og indgreb samt produkter, der markedsføres som slankeprodukter. Influencere, der primært har følgere under 18 år, må derfor ikke reklamere for f.eks. sugardating eller kosmetiske operationer.
  3. Skærpede krav til brugen af børn til markedsføring på sociale medier. Forslaget indebærer en justering af markedsføringslovens § 11, så det præciseres, at børn og unge kun må bruges i markedsføring på sociale medier, hvis det er nødvendigt for at illustrere noget f.eks. børnetøj.
  4. Der skal udarbejdes et kodeks med etiske retningslinjer for digitalt indhold, som særligt bruges af børn og unge. Det skal ske i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, relevante myndigheder, bloggere og andre leverandører af digitalt indhold til børn og unge. Kodekset skal sætte retningen for, hvad der er god praksis i digital kommunikation mv. målrettet børn og unge.
  5. Kommunikation til børn og unge om, hvordan de håndterer kræn- kende adfærd på sociale medier. Forslaget indebærer en central og national kommunikationsindsats rettet mod børn, unge, forældre, lærere, undervisere m.fl. om, hvor man kan søge hjælp og vejledning, hvis man for eksempel har oplevet krænkende adfærd eller har brug for hjælp til, hvordan man kan støtte børn og unge, der har været udsat for skadeligt indhold.
  6. Frivillig mærkning af digitalt indhold på sociale medier, videodelingstjenester og blogs målrettet børn og unge. Mærkningsordningen baseres på behovet for beskyttelse af børn og unge i forskellige aldersgrupper og i forhold til forskellige brugssituationer og vil kunne udvikles af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med relevante aktører.
  7. Indsats for en standardiseret markering af markedsføring på sociale medier. Regeringen vil i europæisk regi arbejde for en standardiseret reklamemarkering på digitale platforme. Løsningen vil give for- brugerne en nemmere måde at afkode, om indhold er kommercielt, og gøre det lettere for forbrugerne at skelne mellem, hvornår indhold er udtryk for brugerens egne holdninger, og hvornår der ligger kommercielle hensigter bag.

Det fulde udspil kan læses her (pdf, åbner i ny fane)

 Udspil om tech-giganter 

 Den digitale udvikling har givet luft under sejlene for tech-giganter, der på kort tid har fået en enorm betydning for vores samfundsøkonomi og liv. Det gælder både danskerne og virksomhederne. Men lovgivningen på området har haft svært ved at følge med den rivende udvikling. 

 Regeringen præsenterer derfor et udspil om tech-giganter med 22 initiativer både i Danmark og Europa, der skal sikre mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse: 

 En digital verden – muligheder og udfordringer

  1. Ekspertgruppe
    Regeringen vil nedsætte en ekstern ekspertgruppe, som får til formål at understøtte regeringens arbejde med at håndtere de løbende problemstillinger, som er forbundet med tech-gigant-dagsordenen. 
  2. Øget tværministerielt samarbejde:
    Regeringen vil nedsætte en tværministeriel taskforce, der skal medvirke til at sikre regeringens politiske linje overfor tech-giganter.  

Bedre konkurrencevilkår

  1. Markedsberedskab overfor tech-giganterne 
    Regeringen vil styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indsats overfor især digitale platforme bl.a. med et nyt, nationalt markeds-undersøgelsesværktøj, som skal give styrelsen mulighed for bl.a. at gribe ind på markeder for at modvirke spirende monopoldannelse. 
  2. Skærpede krav til tech-giganternes markedsadfærd
    Regeringen støtter arbejdet i EU med, at store platforme, der kan defineres som ”gatekeepers” på digitale markeder, pålægges en række skærpede forpligtelser i form af f.eks. ikke at måtte favorisere egne produkter på bekostning af konkurrenters eller at give virksomheder adgang til deres egen data genereret på platformen.
  3. Klarhed om konkurrenceretlige rammer for brug og deling af data 
     Regeringen arbejder for, at EU opdaterer deres vejledninger på konkurrenceområdet og deres markedsdefinition ift. fusioner, så det ikke kun tager højde for omsætning men også f.eks. data. 
  4. Undersøgelse af udvidet fusionskontrol 
    Regeringen vil undersøge, om der i flere tilfælde kan gribes ind over for potentielt konkurrenceskadelige fusioner. 
  5. Undersøgelse af analyser udarbejdet af uafhængige eksperter 
    Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af, om tech-giganter vil kunne pålægges at betale for de analyser, som ligger til grund for konkurrencemæssige afgørelser. Det vil i givet fald være uaf-hængige eksperter, som udfører analyserne.
  6. Effektiv og harmoniseret håndhævelse af konkurrenceregler 
    Nye EU-regler vil gøre det lettere for konkurrencemyndighederne at gribe ind over for digitale platforme, der begrænser konkurrencen – og dermed korte sagsbehandlingstiden ned.
  7. Øget transparens på digitale platforme 
    Regeringen vil undersøge, om der skal stilles nye og skrappere krav til gennemsigtighed for tech-gigantene, så det bliver klart hvilket indhold de fjerner samt begrundelsen herfor. 

Tryg onlinehandel for forbrugerne

  1. Styrket grænseoverskridende håndhævelse 
    Regeringen vil ændre e-handelsloven, så danske myndigheder fremover kan håndhæve dansk lovgivning over for tjenesteydere fra andre EU-lande.
  2. Tidssvarende bødeniveau i markedsføringsloven 
    Regeringen vil ændre markedsføringsloven på baggrund af anbefa-linger fra en arbejdsgruppe om, hvordan bødeniveauet for overtræ-delser i markedsføringsloven skal ændres som f.eks. ved vildle-dende tilbud og reklamer på nettet, tv eller i tryksager, mangelfulde oplysninger på hjemmesider eller i butikker, uanmodede telefonop-kald samt urimelige vilkår i abonnementsaftaler eller låneaftaler.
  3. Forbrugerbeskyttelse på digitale markeder 
    Regeringen vil modernisere reglerne for forbrugerne i markedsføringsloven, så der indføres krav om, at online platforme skal oplyse, hvordan de rangerer tilbud, og om varen er fra en erhvervsdrivende. Derudover stilles der større krav til virksomhedernes brug af bru-geranmeldelser. Loven vil gælde uanset, om forbrugeren køber noget på platformen eller ej. 
  4. Klarhed om forbrugerreglerne i deleøkonomien 
    Regeringen vil følge op på anbefalinger fra Rådet for Deleøkonomi. 
  5. Analyse af omfang og konsekvenser af pressalg 
    Regeringen vil igangsætte en analyse af, hvordan forbrugerne påvirkes af pressalg f.eks. med ”kun to værelser tilbage” og lignende, samt hvorvidt påstandene om knaphed er faktuelt korrekte. 
  6. Tydeliggørelse af digitale reklamer over for børn og unge 
    Regeringen vil arbejde for, at der i EU stilles flere krav til platformene om tydeliggørelse af reklame målrettet mod børn og unge. 
  7. Nyt fælleseuropæisk AI-værktøj skal fange farlige produkter 
    Regeringen vil udvide det danske kunstige intelligens-værktøj AIME til europæisk plan under navnet SAFE, der skal søge efter farlige og ulovlige produkter på hele det indre marked. Det forventes at være klar i november 2021.
  8. Øget online kontrol og samarbejde 
    Regeringen vil videreudvikle det kunstige intelligens-værktøj AIME, så det fremover også kan opspore ulovlig markedsføring på nettet, og igangsætte et myndighedssamarbejde på området.

Ansvarlig brug af data og algoritme 

  1. Undersøgelse om muligt forbud mod tredjepartscookies 
    Regeringen vil undersøge muligheden for at forbyde brugen af tred-jepartscookies på offentlige hjemmesider, således at fx en techgi-gant ikke kan få data ved at borgerne besøger de digitale selvbetjeningsløsninger. 
  2. Større klarhed om cookieregler for virksomheder 
    Regeringen vil igangsætte en informationsindsats for at skabe større klarhed og information om, hvornår reglerne for brugen af cookies gælder. 
  3. EU-regler for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens 
    Regeringen arbejder i EU for, at brugen af kunstig intelligens, der indebærer alvorlige risici, får skærpede krav og forudgående kontrol på nationalt plan. For al kunstig intelligens uden alvorlige risici vil regeringen arbejde for frivillige initiativer. 
  4. Standarder for gennemsigtig og pålidelig kunstig intelligens 
    Regeringen arbejder for, at der skal udarbejdes europæiske standar-der til tech-giganterne for, hvordan kunstig intelligens må bruges. 
  5. En ansvarlig platformsøkonomi 
    Regeringen arbejder på europæisk plan for, at de største platforme får krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt indhold. Plus at de største platforme skal sikre, at indhold, der allerede er vurderet ulovligt, skal forblive nedtaget. 

Det fulde udspil kan læses her (pdf, åbner i ny fane)

Forrige side 1 2
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.