×
ElbilerTophistorie

Renault udvikler brintdrevet forbrændingsmotor

Renault er i gang med at udvikle en forbrændingsmotor, der kan køre på brint.

Renualt har vist det første billede af en ny konceptbil, der skal præsenteres i løbet af foråret. Den viser ikke alene Renualts nye designsprog, men bærer også på vigtig innovation under kølerhjelmen. Den har nemlig brintdrevet forbrændingsmotor.

I stedet for at være udrustet med en brændselscelle, som er det mest udbredte i brintbiler, har konceptbilen en forbrændingsmotor, der kører på brint.

Renault er ikke alene om at leger med dette koncept. Det gør også Toyota. De har blandt andet vist performancebilen GR Yaris med denne type brintmotor og tidligere i denne uge blev der også fremvist en V8-motor med samme teknologi.

De fleste bilproducenter – ud over Toyota – har forlængst afskrevet brint til personbiler og satser i stedet på elbiler. Således også Renault, der var tidligt ude med den populære Zoe. I løbet af de kommende måneder lander også den spændende Megane E-Tech, som iNPUT i disse dage skal prøvekøre i Spanien.

Der er indtil videre ingen tekniske detaljer om hverken konceptbilen eller brintmotoren. Men vi bliver forhåbentlig meget klogere på, hvad det er for noget, når bilen præsenteres. Det skulle ske i maj måned, siger rygterne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.