×
Elbiler

Renault Zoe overhalede Tesla Model 3 i november

Renault Zoe har fået en overraskende god start herhjemme og har i november solgt væsentlig bedre end Tesla Model 3, der ellers er danskernes favorit.

Det kan godt være at Tesla Model 3 lige er blevet kåret til Årets Bil 2020 i Danmark og at den topper listen over de bedst sælgende elbiler herhjemme på årsbasis. Men i november måtte den populære amerikaner se sig slået af en ny franskmand, nemlig Renault Zoe, der er kommet til landet med stil.

Renaults lille elbil blev i november den mest solgte bil med 124 styk, mens Tesla Model 3 blev fordrevet til en andenplads med 59 solgte eksemplarer. Hyundai Kona Electric blev nummer tre med 58 eksemplarer. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

Når ret skal være ret, har Zoe fået gevaldig hjælp af firmaet Greenmobilty, der har sat 100 Zoe-modeller ud på gaderne i Århus som bybiler i november måned.

En Renault Zoe kan købes for knapt 240.000 kroner og en potentiel rækkevidde på op til 385 kilometer. Men der er vel næppe mange der tror på, at den kan få lov at toppe hitlisten flere måneder i træk.

I alt blev der solgt 374 elbiler og 432 plugin-hybrider herhjemme i november. Dermed er der på årsbasis allerede solgt flere elbiler herhjemme end i noget andet år – den tidligere rekord blev sat i 2015, hvor der blev købt godt med Teslaer på grund af en ventet afgiftsstigning.

Renault Zoe
Salget af rene elbiler i Danmark 2015 til 2019 (minus december). Der er virkelig sket ting i år.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.