Elektronik

Apple klar med iPhone SE (Opdateret med priser)

Rygterne talte sandt – Apple havde en ny, “lille” iPhone i støbeskeen, og den er nu lanceret. Telefonen er, på overfladen, stort set identisk med den efterhånden 3 1/2 år gamle iPhone 5. Men indeni har Apple opgraderet stort set alle dele af telefonen.

Hurtigere processor

Processoren i  er den samme, som Apple bruger i sit flagskib, A9. I en telefon med en 4″ skærm vil A9 være noget af en fartdjævel, for der skal ikke nær så meget til at skubbe så relativt få pixler op på skærmen. Du kan forvente mindst dobbelt hastighed på de fleste opgaver – og endda op til 3x hastigheden hvis du skal spille 3D spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bedre kamera og hurtigere forbindelser

Kameraet i SE er 12 Megapixel, og du vil nu kunne tage både slow billeder og Apples såkaldte “Live Photos”, ligesom den vil kunne optage 4K video.

iPhone SE har også fået væsentlig hurtigere wifi igennem AC standarden, en hurtigere bluetooth 4.2 og NFC – i dag kun brugbart til Apple Pay, men i fremtiden formentlig også ved tilslutning til andre produkter.

Kun op til 64GB

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lidt skuffende vil telefonen ikke komme i en 128GB udgave, men kun i en 64GB udgave og en med 16GB hukommelse.

Danmark er ikke med i første bølge af udrulningen, men Apple lover, at vi er med i anden runde – og dermed vil telefonen være på markedet senest ved udgangen af maj.

Prisen i Danmark er netop blevet afsløret – den bliver 3.699 kr. for den “lille” version med 16GB. Storebror med 64GB kommer til at koste 4.599 kr.

MERE OM SAMME EMNE:

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER