Gadgets

iPhone SE kommer skidt fra start

Normalt, når Apple har lanceret en ny iPhone, går der ikke længe før firmaet sender pressemeddelelser ud om, hvor godt telefonen klarer sig, og hvor vilde fansene er med det nye vidunder. Denne gang har der været meget stille fra Californien, og der har ikke været billeder af køer af fans uden for Apples butikker.
De manglende køer og en pressemeddelelse, der aldrig kom, er i sig selv naturligvis ikke bevis på, at iPhone SE er en fiasko – men det er dog en indikation.

Overskygget af Tesla

 

Lanceringen af iPhone SE kom måske også på et lidt uheldigt tidspunkt, da hele verdens tech-presse var meget mere optaget af Teslas lancering af deres nye Model 3, som vi også har dækket ganske omfattende. Det er sjældent, nogen kan stjæle rampelyset fra Apple, men Tesla er nogle af de få, der kan.

Også analytiker Ming-Chi Kuo fra analysevirksomheden KGI Securities mener ikke, lanceringen af Apples iPhone SE er gået helt så godt, som virksomheden kunne ønske sig, og han har en klar grund: “iPhone SE mangler simpelthen nyt design og nye features.”

 

Indtil videre vil vi dog ikke dømme den lille telefon ude – vi får mere nyt, når Apple selv offentliggør deres salgstal i juni.

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.