Der har i disse dage været motorfestival i Storbritanien i form af Goodwood Festival of Speed. Der har flere bilproducenter benyttet lejligheden til at vise nye og specielle biler frem. Herunder også Polestar 5 prototypen.
Polestar 5 vil være baseret på konceptbilen Polestar Precept, som første gang blev vist frem i 2020. Hvis man gerne vil se nærmere på dén, så har Polestar på deres YouTube-kanal udgivet en indtil videre seks afsnit lang dokumentar om tilblivelsen.

Polestar 5 bliver en firedørs GT med klare referencer til sportsbiler, men med komforten fra den elektriske drivlinje. Bilen bliver udstyret med hele 884 hestekræfter, et drejningsmoment på 900 newtonmeter og 800 volts arkitektur, som vi også kender fra for eksempel Hyundai Ioniq 5. Effekten opnås med elmotorer på både for- og bagakslen. 0-100 km/t-tider og rækkevidde har Polestar endnu ikke sat tal på. Men vi tør godt antage at den bliver kvik.
Artiklen fortsætter efter annoncen

