Samsung Galaxy S21 FE er lækket i officiel kampagne

Samsung ser ud til at have lækket den kommende Galaxy S21 FE ved en fejl, i en officiel kampagne.

Samsung ser ud til at have lækket den kommende Galaxy S21 FE ved en fejl, i en officiel kampagne.

I en back-to-school-kampagne på Instagram, kan man se Galaxy S21 FE stikke op ad en rygsæk. Opslaget er sidenhen blevet fjernet af Samsung, men bla. 9to5Google var hurtige til at tage et screenshot.

 

På billedet ses telefonen i farven Light Violet, sammen med Galaxy Buds Pro og en Galaxy Book. Telefonen kan næsten kun være S21 FE, da Galaxy S21 og Galaxy S21 Plus i farven Phantom Violet, begge har et kamera på bagsiden i rosaguld.

Farven og designet ser ligeledes også ud til at stemme overens med et tidligere læk. Læs mere om dette her: Lækket billede af Samsung Galaxy S21 FE bekræfter design og farver

 

Kilde: Samsung (Instagram)

Samsung Galaxy S21 FE rygtes at have en 6,4 tommer AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz. Drivkraften bliver en high-end Snapdragon 888-chip, med op til 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Relaterede artikler

I morgen afholder Samsung et Galaxy Unpacked-event, hvor vi kan forvente at se flere nye produkter, herunder Galaxy Z Flip 2, Galaxy Z Fold 3, Galaxy Buds 2, samt Galaxy Watch 4/Watch 4 Classic.

 

Samsung Galaxy S21 forventes ikke at debutere under eventet i morgen, men først engang i oktober, ifølge rygterne. Måske er det alligevel en god idé, at holde øje i morgen.

Galaxy Unpacked streames live i morgen den 11. august, klokken 16:00 dansk tid.

 


Læs også: Tesla Cybertruck er udskudt til 2022

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.