Under aliaset Howard Kleiner tager selveste Terminator tykt pis på amerikanere, der er på udkig efter en elektrisk bil. Med paryk, falsk overskæg og i hawaiiskjorte giver Arnold Schwarzenegger den som en brugtbilsælger, der for alt i verden vil lokke elbilskunderne til at købe benzinbiler i stedet. Videoen, “Kicking Gas”, kan du se herover.
Nu er det nok de færreste der lade sig snyde af udklædningen – accenten har det med at afsløre Arnold – men videoen er ikke desto mindre temmelig morsom. Ikke mindst, da han forsikrer to målløse ældre amerikanerne om, at det er ”mere tilfredsstillende end sex” når man fylder benzin på bilen.
Kampagnen for at lokke amerikanerne til at købe el- frem for benzinbiler er lavet af Veloz, der er et konsortium bestående af mere end 40 forskellige bilproducenter, forsyningsselskaber og offentlige myndigheder, der er dedikeret udbredelsen af elbiler i Californien. Veloz har spredt den fire minutter lange video på sociale medier.
Artiklen fortsætter efter annoncen

