×
Paramount+Tophistorie

Se fjerde sæson af Star Trek: Discovery fredag

Fjerde sæson af Star Trek: Discovery får alligevel hurtig premiere i Danmark. De to første afsnit kan ses allerede i morgen, fredag.

Efter at de første tre sæsoner af Star Trek Discovery har kørt på Netflix, er den fjerde sæson af serien blevet “hevet hjem” til Paramount+. Den havde premiere i USA 18. november, men en dansk premieredato lå hen i det uvisse, hvilket har fået mangen en Star Trek-fan op af stolen. Og det har fået Paramount+ til at reagere.

“Til alle danske Star Trek: Discovery-fans: Vi har hørt jer! De to første afsnit af Star Trek: Discovery vil være tilgængelige allerede fra på fredag den 26. november, eksklusivt på Paramount+, og herefter med ny episode hver uge,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Om selve handlingen skriver de:

“I sæson fire står kaptajn Burnham og besætningen på U.S.S. Discovery overfor en trussel, der ikke ligner noget, de har mødt før. Alle i og uden for Føderationen bliver påvirket af truslen, og sammen må de konfrontere det ukendte for at sikre en håbefuld fremtid for alle.”

Truslen er en anomaly, der ifølge traileren ser ud til at sluge verdener. Traileren kan ses herunder. Sæson fire får premiere på fredag den 26. november med to afsnit, og herefter vil der være et nyt afsnit tilgængeligt hver uge. Ifølge IMDB kommer der 11 afsnit. 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.