×
NetflixStreamingTophistorie

Se traileren til A Beautiful Life med Christopher i hovedrollen

Den danske Netflix-film A Beautiful Life har premiere til juni. Sangeren Christopher har hovedrollen og traileren er netop udkommet.

Netflix har snart premiere på filmen A Beautiful Life, der lander på tjenesten den 1. juni. Nedenfor kan du se traileren, som netop er blevet frigivet. Filmen er samtidig sangeren Christophers første hovedrolle.

Filmen handler om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær sangstemme, som får sit livs chance, da han bliver opdaget af den succesfulde, højtprofilerede musikmanager Suzanne til en fest. Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lilly. På vej til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun hans store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lilly.

Historien følger således den klassiske underdog-fortælling, men A Beautiful Life skal med Christophers tilstedeværelse med garanti nok få opmærksomhed (og seertal).

Rollelisten tæller, foruden Christopher i den overskyggende hovedrolle, også Inga Ibsdotter Lilleaas, Christine Albeck Børge, Ardalan Esmaili og Sebastian Jessen. Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, som også stod bag kameraet da Anders Matthesen indtog Netflix og Toscana.

Netflix har på det seneste primært været i vælten, grundet deres kamp mod kontodelere. Et initiativ, som har fået kunderne til at flygte på det spanske marked, hvor stramningerne er sat i værk. Det er endnu uvidst hvornår tiltagene rammer Danmark

A Beautiful Life får premiere på Netflix den 1. juni.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.