×
AnmeldelseHifi

Sennheiser Urbanite XL

Sennheiser er stadig ikke meget for det der moderne bluetooth, og selv om de er kommet med bluetooth headsets, så holder de sig mest til kablede headsets. Til gengæld er de også ganske konsekvente i deres gode lydkvalitet, og det gør sig også gældende for Urbanite, som ligner Sennheisers svar på eksempelvis Beats, der har haft rigtigt stor succes i især den yngre målgruppe. Men Urbanite ligner ikke Beats – de er meget mere stilfulde.

Design

Både visuelt og i materialevalg har Sennheiser virkelig givet den gas, og det hele virker solidt og velbygget. Dog har vi haft problemer med, at den ene af ørekopperne falder af med mellemrum. Den kan sættes på plads igen, men desværre holder det ikke, og den falder af igen. Det kan selvfølgelig være en fejl på det specifikke testeksemplar vi har fået, men det kunne desværre godt virke til, at det er et generelt problem. Det er dog også den eneste fejl, vi umiddelbart har kunnet finde. Vi er specielt begejstrede for det tykke, pasta-agtige, kabel, der ikke bare føles solidt, men også er umuligt at få viklet sammen.

Lydkvalitet

Hvis du er på jagt efter et godt headset til din hårde housemusik med dunkende bas, er det ikke Urbanite du skal kigge på, for Urbanite har ikke meget bulder og brag over sig. Til gengæld har det en rafineret lyd og en fantastisk balance imellem lydelementerne. Både mellemtone og diskant er nuancerede og klare, og selv om bassen ikke er tung, er den veldefineret og står klart og skarpt. Headsettet er velegnet til både pop og klassisk musik, men altså måske ikke de mere bastunge kategorier som dance og house.

Med de rigtige lydfiler – altså især lyd i High Def – for Urbanite virkelig lov at vise, hvad det kan, og her leverer headsettet noget af det bedste, vi har hørt på et ikke-proffessionelt headset.

Masser af kvalitet for pengene

Hvis du finder Urbanite til en god pris – vi har fundet dem helt nede på omkring 1.500 kr. – er det kun et spørgsmål om, om du kan leve med den gode, men lette, bas – og om du kan lide designet. For du finder ikke mange headsets i den klasse, der leverer så meget kvalitet for pengene.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.