×
Gadgets

Siri kan snøre Nikes nye sneakers

"Siri, snør mine sko". Nike Adapt Huarache sneakeren kan snøres og løsnes via Siri og dit Apple Watch. Og så har skoene et indbygget lysshow.

Nike har annonceret en teknologisk udgave af sin klassiske Huarache sneaker, som så dagens lys i sin oprindelige form helt tilbage i 1991. Nike Adapt Huarache har dog et par tricks, som var utænkelige dengang. Skoen er nemlig udrustet med selskabets FitAdapt-teknologi, der kan snøre skoen ved hjælp af mobilen – i denne udgave er den endda kompatibel med både Siri og Apple Watch.

Nike Adapt Huarache er grundlæggende den samme sko som originalen fra 1991, men den nye model er blevet udrustet med to LED-lys som kan skifte farve via appen. Der kan indstilles presets, så skoen lyser i bestemte farver alt efter aktivitet – om du er på løbetur eller sidder med fødderne oppe på skrivebordet.

Mere interessant er dog den automatiske snørefunktion, der både kan snøre og løsne skoen. I januar lancerede Nike skoen Adapt BB, der mest var henvendt til basketball-spillere. Men med de nye sneaker sigter Nike tydeligvis efter privatmarkedet. Ifølge Nike kan skoens ejer sige ”Siri, release my shoes” igennem Apple Watch eller iPhone.

Det er også muligt at lave Siri-genveje; ikke bare til at snøre og løsne skoen, men også til lysshowet på siden af skoen.

De nye sneakers vil komme til salg den 13. september via Nikes SNKRS app og udvalgtre forhandlere. Der er endnu ikke kommet prislap på skoen, men til sammenligning skulle man lægge 350 dollars – omkring 2.300 kroner – på disken for at bære Adapt BB ud af butikken.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.