Sonos-brugere får endelig glæde af Spotify Lossless

Spotify Lossless er begyndt at rulle ud til Sonos-højttalere – og de første brugere melder, at forskellen kan høres.

Efter flere års ventetid sker det endelig: Spotify Lossless er begyndt at rulle ud til Sonos-højttalere – og de første brugere melder, at forskellen kan høres.

Funktionen dukkede i stilhed op hos Sonos-ejere i denne uge, uden hverken fanfare fra Spotify eller Sonos selv. På Reddit flyder det nu med begejstrede opslag fra brugere, der pludselig opdager den nye “Lossless”-mulighed i Spotify-appen, når de spiller musik via Spotify Connect.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

“Jeg troede ærligt, det var en fejl, men det lyder markant klarere – især i bassen,” skriver en bruger. En anden supplerer: “Ved lav lydstyrke er forskellen minimal, men når du skruer op, står det hele langt mere åbent.”

Lossless-streaming betyder, at musikken leveres i ukomprimeret FLAC-format – altså groft sagt i samme kvalitet, som den blev optaget i studiet. Tidligere har Spotify kun leveret komprimeret “Very High”-kvalitet, hvilket har været en torn i øret på audiofile Sonos-brugere.

Spotify Lossless dukker gradvist op hos brugere verden over, og ifølge Spotify selv skal alle Premium-abonnenter i de understøttede lande have adgang inden udgangen af oktober. Der kræves ingen firmware-opdatering – funktionen aktiveres hos Sonos og Spotify.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Når funktionen er aktiv, kan du vælge “Lossless” i Spotify-appen under Mediekvalitet for den enkelte Sonos-enhed. Flere brugere rapporterer, at når først én højttaler er sat til Lossless, følger de øvrige i huset automatisk efter.

Den tidlige dom? De fleste kalder forskellen subtil – men reel. “Ved baggrundslytning er det svært at høre, men når du virkelig lytter, er dynamikken tydeligere,” som en bruger formulerer det.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

For danske Sonos-ejere betyder det, at du endelig kan få det fulde udbytte af dit Spotify Premium-abonnement – uden at skifte til Tidal eller Apple Music. Og hvis du allerede har et Sonos-setup i stuen, kan du nu med god samvittighed skrue op for Take Five i fuld studiekvalitet.

Vil du have det?

  • Åbn Spotify → Start musik på Sonos via Spotify Connect → Tryk på enheden → Vælg Mediekvalitet → Lossless.

Så simpelt er det – efter fem års ventetid.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.