Det bliver ikke billigt at få highres musik fra Spotify. Hvis man skal tro mediet Bloomberg vil det kommende Spotify HiFi abonnement koste mindst fem dollars om måneden, oveni det eksisterende abonnement. Altså omkring 34 kroner før dansk moms og afgifter oven i de 109 kroner, et Premium abonnement i forvejen koster.
Hos konkurrenterne Apple Music og Tidal koster abonnementet det samme, men her er highres musik inkluderet i prisen.
Bloomberg fortæller videre, at Spotify vil retfærdiggøre den højere pris med en række nye funktioner, der er forbeholdt HiFi abonnementet. Heriblandt muligheden for at oprette spillelister, der er tilpasset specifikke aktiviteter, datoer og årstider.
Artiklen fortsætter efter annoncen

