Elektronik

Sonos erkender at højttalere kan smelte

Sonos advarer nu om, at enkelte Roam-højttalere fra første generation kan blive så varme under opladning, at plastikken ved USB-C-porten smelter.

smelte
Sonos Roam (foto: iNPUT)

Sonos har erkendt, at et “lille antal” af deres populære bærbare højttalere, Sonos Roam, kan blive så varme under opladning, at plastikken omkring USB-C-porten smelter.

Problemet gælder ifølge Sonos kun første generation af Roam, som blev lanceret i 2021 – og ikke den nyere Roam 2 fra 2024. Højttalergiganten understreger, at der er tale om et “meget lavt” antal enheder, og at miljøforhold tilsyneladende spiller en rolle i overophedningen.

Historien blev brafr først af Bloomberg, men i en udtalelse til techmediet Engadget siger Sonos:

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Vi har nøje fulgt et begrænset antal rapporter, der involverer USB-C-ladeportene på nogle førstegenerations Sonos Roam-højttalere. Selv om antallet er meget lavt, har vi taget proaktive skridt for at mindske risikoen yderligere, herunder softwareopdateringer og forbedringer af tilbehør.”

Der er ikke tale om en officiel tilbagekaldelse, men Sonos har rullet en softwareopdatering ud, der skal reducere risikoen, samt ændret designet på visse opladertilbehør. Hvor mange højttalere, der reelt er ramt, har selskabet dog ikke oplyst.

MERE OM SAMME EMNE:

For nu lader problemet til kun at bekymre ejere af den originale Roam – men har du en af de første modeller stående, er det måske værd at holde et ekstra vågent øje med opladekablet.

LÆS MERE: Test af Sonos Roam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.