Audi Q4 e-tron har verdenspremiere midt i april måned, men Audi løftede igår lidt af sløret for bilens kabine – og de medfølgende billeder afslørede lidt af en overraskelse. Bilen får nemlig et lydsystem fra Sonos. Ovenstående billede viser tydeligt, at højttalerne i bilen er forsynet med et Sonos-logo.
Gårsdagens pressemeddelelse nævner ikke Sonos med et ord og samarbejdet er ikke officielt meldt ud. Men Sonos nordiske PR-chef bekræfter over for iNPUT, at Sonos og Audi har samarbejdet om lyden i Audi Q4. Det er første gang, at Sonos samarbejder med en bilproducent.
“Jeg kan bekræfte, at vi har arbejdet med Audi på et nyt premium lyd-partnerskab. Samrbejdet betyder, at der kommer Sonos-tunet lyd i Audi Q4. Vi vil kunne dele flere informationer i fremtiden,” skriver Sabrina Krim, der er PR-Manager, Nordics, til iNPUT.
Artiklen fortsætter efter annoncen



