Efter måneder som midlertidig boss er Tom Conrad nu officielt udnævnt som administrerende direktør for den kriseramte højttalerproducent – og han lægger ikke fingrene imellem. I løbet af kort tid har han skåret i projekter, sagt farvel til hundredvis af medarbejdere og sat en stopper for store armbevægelser som Ikea-samarbejdet og det rygtede videoprodukt “Pinewood”. Sonos skal ikke længere være alt muligt. Det skal være Sonos.
“I dag begynder vores genopfindelse,” skriver Conrad i en intern besked til medarbejderne.
Sonos har haft et hårdt år. En fejlslagen app-opdatering i 2024 fjernede vigtige funktioner og fik både brugere og anmeldere til at se rødt. Det kulminerede med, at den daværende direktør Patrick Spence trådte tilbage – og Tom Conrad trådte til.
Artiklen fortsætter efter annoncen

