Sonos Voice Assistant-lancering nærmer sig

Grafik og kodestumper i Sonos-app'en indikerer, at Sonos Voice Assistant snart er klar – og den fungerer ikke sammen med Google Assistant.

Snart kan Google Assistant på Sonos være en saga blot, skubbet væk af amerikanernes egen Sonos Voice Assistant. Reddit-brugeren u/michary har rodet i koden til Sonos-app’en og fundet både henvisninger og grafik, der indikerer, at Sonos er forholdsvis langt med udviklingen.

Grafikken antyder også ret klart, at Sonos Voice Assistant ikke vil bo side om side med Google Assistant, men at den derimod har et fint forhold til Amazon Alexa. Om Googles assistent fjernes helt, eller om man som bruger får valget mellem Sonos og Google er uvist.

 

Google har længe insisteret på, at tekniske problemer forhindrer Google Assistant i at køre samme med en anden stemmeassistent. Sonos-ledere har afvist denne påstand og hævdet, at Googles stemmeassistentpolitikker er konkurrencebegrænsende. Spørgsmålet kom også op under en nylig høring, hvor en Google-repræsentant signalerede, at virksomheden muligvis er villig til at ændre sin politik over tid.

Sonos og Google har ligget i kamp i knapt to år, efter at Sonos beskyldte Google for at stjæle teknologi til deres egne trådløse højttalere.

 

Sonos har arbejdet på deres egen stemmestyring i mindst to år. Tilbage i november 2019 overtog de det franske firma Snips, der står bag en stemmestyret kunstig intelligens, der kan bruges til at stemmestyre Sonos’ højttalere. Det interessante er, at Snips – i modsætning til både Google Assistant og Alexa – ikke kræver at der sendes data over nettet. I stedet behandles alle forespørgsler direkte på enheden, hvilket på alle måder forbedrer brugernes privatliv.

Relaterede artikler

Reddit-lækket afslører også nogle af de funktioner, Sonos Voice Control vil understøtte: Brugere vil være i stand til at starte og kontrollere musikafspilning og lydstyrke, ændre, hvilke højttalere musik afspilles på og kontrollere batteriniveauet af bærbare Sonos-enheder.

 

Det forventes at Sonos Voice Assistant kan aktiveres på eksisternede Sonos-produkter via en firmwareopdatering. Det kræver dog, at enhederne har mikrofon, hvilket gælder Sonos One, Sonos Beam, Sonos Arc og de transportable Sonos Move og Sonos Roam.

Sonos har ikke ønsket at kommentere på lækket.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.