Det er næsten som at se en håndboldkamp. Først scorer det ene hold. Så det andet. I september måned måtte Google fjerne funktionalitet fra en række produkter, da en dommer året forinden havde vurderet, at de brød en række Sonos-patenter. Nu har en anden dommer underkendt Sonos. Dermed må Google altså aktivere de omstridte funktioner igen. Det skriver Reuters.
Det gælder ikke alene en række Nest højttalere, men også tablets, Nest Hub-skærmene og endda de nye Chromecast med Google TV-modeller. Det er muligheden for at gruppere højttalere i flere samtidige grupper, der nu vender tilbage. Dermed kan højttalere i en multirumopsætning igen tilhøre eksempelvis både “Stuen” og “Hele huset”.
Det lyder måske nok som en lille funktion, men at have forskellige grupperinger af højttalere er et væsentlig argument for overhovedet at investere i multirumsystemer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

