Underholdning

Første trailer klar til Store Lars – Hjortshøjs nye Viaplay serie

Der er plads til både kærlighed, sædprøver og masser af kendte ansigter i en ny komedieserie på Viaplay - se traileren til Store Lars her

Store Lars på Viaplay

Hvis du elsker Klovn er der måske godt nyt – for en ny Viaplay serie lader til at være i samme kategori som den navnkundige komedieserie – og faktisk er hovedpersonen også en af de medvirkende fra Klovn: Lars Hjortshøj får sin helt egen serie, kaldet Store Lars.

Kærlighed og sædprøver

Hvor Klovn nok egentlig mest bare eksisterer for at være en lang række pinlige historier ser der dog ud til at være en smule mere dybde i Store Lars, for Hjortshøj kastes efter en skilsmisse ud i det der ligner pinlige situationer der ville være Klovn værdige – blandt andet med en sædprøve, der ved et uheld optræder som gave til den forkerte – men serien er også en romantisk komedie der ser ud til at have et mere alvorligt lag også. Ellen Hillingsø har rollen som Lars’ flamboyante ekskone Ellen, mens Martin Brygmann spiller Lars’ ven og nabo – den altid Fætter Højben-heldige Martin, hvis gode råd ikke altid er så gode.

Masser af kendisser

I Store Lars får Hjortshøj selskab af masser af kendisser, der både spiller sig selv og mere traditionelle roller i serien. Blandt andet er der blevet plads til Ellen Hillingsø, Martin Brygmann, Dejan Čukić, Preben Elkjær, Nikolaj Koppel, Lars Seier, Camilla Martin, Martin Jørgensen, Linda P, Rane Willerslev og Jan Gintberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store Lars produceres af Monday. Søren Frellesen, Maj Bovin og Lars Hjortshøj er hovedforfattere og Morten BH er instruktør. 

MERE OM SAMME EMNE:

Store Lars har premiere på Viaplay og TV3 torsdag den 23. april kl. 21.00. Har du Viaplay kan du glæde dig over, at alle seriens afsnit frigives på samme tid her.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.