Cupra Tavascan er i praksis den spanske, mere iltre fortolkning af Volkswagen ID.4. De to biler er bygget på samme tekniske fundament, men hvor ID.4 går efter det trygge, pæne og fornuftige, går Tavascan benhårdt efter drama, kant og attitude. Og nu får den endnu mere at byde på.
Cupra udvider nemlig Tavascan-programmet med en ny variant og giver samtidig modellen en række opgraderinger, som gør den skarpere i hverdagen. Det handler ikke kun om mere udstyr og nye funktioner, men også om at gøre den sportslige el-SUV relevant for flere købere.
Den nye udgave får 190 hestekræfter og et batteri på 58 kWh. Dermed placerer den sig som en ny indstigningsmodel under de eksisterende versioner med større batteri og flere kræfter. Rækkevidden er opgivet til op til 435 kilometer efter WLTP, mens opladning fra 10 til 80 procent kan klares på cirka 26 minutter.
Artiklen fortsætter efter annoncen


