Den er blevet mindre Batmobil siden prototypen fra 2019. Til gengæld kan Cupra Tavascan prale af at være den hidtil mest muskuløse model, der er bygget på Volkswagens MEB-platform.
Cupra viste produktionsudgaven af Tavascan frem i Berlin fredag aften. Det bliver Curpas anden elbil efter den pænt populære Cupra Born, som der kører mere end 1.700 rundt af herhjemme. Tavascan er en SUV og søster til Audi Q4 e-tron, Skoda Enyaq iV og Volkswagen ID.4 Den bliver dog væsentlig mere kraftig end disse, når den kommer på vejene – helt på linje med, hvad Cupra står for.
For selv om den er en søster til ID.4, henter den mange af de forbedringer, som blev præsenteret i den helt nye Volkswagen ID.7.
Artiklen fortsætter efter annoncen




