Ti Supercharger-ladestationer i Holland er blevet åbnet for elbiler fra andre producenter. Igennem længere tid har Tesla antydet planer om at åbne ladenetværket helt op for andre elbiler og Holland fungerer som pilotprojekt for den plan, det meddelte Tesla mandag.
“I dag lancerer vi vores ikke-Tesla Supercharger-pilotprojekt på 10 Supercharger-lokationer i Holland. Adgang til et omfattende, bekvemt og pålideligt opladningsnetværk er afgørende for skiftet til elbiler. Det er derfor, at vi, siden vi åbnede vores første Superchargers i 2012, har været forpligtet til en hurtig udvidelse af netværket. I dag har vi mere end 25.000 Superchargere på verdensplan,” skriver Tesla.
Tilmelding og betaling for opladning foregår via Teslas app. I modsætning til Tesla-biler starter og stopper opladningen ikke automatisk, når bilen tilsluttes, men skal initieres manuelt via app’en.
Det er også dyrere for ikke-Tesla-ejere at benytte netværket, end det er for Tesla-ejere.
“Prisen for ikke-Tesla-køretøjer afspejler de ekstra omkostninger, der påløber for at understøtte opladning af en bred vifte af køretøjer og justeringer af vores ladestationer for at imødekomme disse køretøjer. Priserne varierer efter ladestation, og du kan se opladningspriser i Tesla-appen. Prisen pr. kWh kan sænkes, hvis man opretter et opladningsmedlemskab.”
Version 4.2.3 of the Tesla Mobile App has been released and this is a juicy one:
— Tesla App Updates (iOS) (@Tesla_App_iOS) November 1, 2021
-Charging subscriptions, charging non Tesla cars, pic.twitter.com/V4ChVZe8G1
Tesla har p.t. 12 (så vidt jeg kan tælle) åbne Supercharger-netværk i Danmark. Ingen af disse kan endnu benyttes af andre end Tesla-ejere. Men der er ingen tvivl om, at det kommer til at betyde meget for elbilens udbredelse når det engang bliver muligt.