Toyota tager nu det afgørende skridt mod at gøre en af bilverdenens største drømme til virkelighed: solid state-batteriet.Sammen med den japanske råstofgigant Sumitomo Metal Mining har Toyota indgået en aftale, der skal bane vejen for masseproduktion af katodematerialer – en central del i næste generations elbiler.
For elbilsejere betyder det én ting: hurtigere opladning, længere rækkevidde og mere stabile batterier, alt sammen i et mere kompakt format.
Et teknologisk kvantespring
I modsætning til de batterier, der sidder i dagens elbiler, bruger solid state-batterier en fast elektrolyt i stedet for en væske. Det gør dem mindre, lettere og langt mere effektive. Samtidig reduceres risikoen for overophedning, og levetiden bliver markant længere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

