Underholdning

Trailer frigivet til sidste sæson af Curb Your Enthusiasm

Larry Davids komedieserie Curb Your Enthusiasm synger på sidste vers. Tolvte og sidste sæson har snart premiere og har nu fået en trailer.

Trailer frigivet til sidste sæson af Curb Your Enthusiasm

Den 5. februar har tolvte og sidste sæson af Curb Your Enthusiasm, med Larry David i hovedrollen, premiere på HBO Max. Traileren til den nye sæson kan nu ses nedenfor.

Komikeren, forfatteren og producenten Larry David har siden seriens start optrådt som sig selv. Dog i en stærkt karikeret version. Serien er improviseret og skuespillerne får undervejs blot udstukket målet for de enkelte scener. Det har udmøntet sig i et utal af sjove og pinlige øjeblikke for Larry-karakteren igennem de første elleve sæsoner.

Læs også: Bamsen Ted vender tilbage i ny serie

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lyder det bekendt, så har Casper Christensen og Frank Hvam tidligere udtalt i interviews, at Klovn er stærkt inspireret af Curb Your Enthusiasm.

MERE OM SAMME EMNE:

Udover Larry David inkluderer rollelisten Jeff Garlin (The Goldbergs), Susie Essman (Broad City), Cheryl Hines (Suburgatory), J.B. Smoove (Mapleworth Murders), Richard Lewis (Anything But Love), Ted Danson (The Good Place), Vince Vaughn (Wedding Crashers) og Tracey Ullman (Tracey Ullman’s Show).

Første afsnit i tolvte sæson er tilgængelig den 5. februar på HBO Max. Herefter udkommer nye afsnit ugentligt. De første elleve sæsoner er alle tilgængelige på HBO.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.