For andet år i træk har B&O opgraderet sine true wireless hovedtelefoner, Beoplay E8. I denne tredje inkarnation er der sket ting og sager med både størrelsen og batterilevetiden.
Batterilevetiden er nu op til 35 timer, hvilket er 119 procent i forhold til den seneste version (læs vores anmeldelse af Beoplay E8 2.0 her). Det betyder reelt, at mange vil kunne bruge øretelefonerne flere uger, før de skal lades op via etuiet – der i øvrigt tager to timer om en fuld opladning via USB-C.
Antallet af mikrofoner er samtidig fordoblet fra to til fire, hvilket giver en mere klar lyd uden irriterende baggrundsstøj fra omgivelserne. Til gengæld er størrrelsen skrumpet med 17 procent, hvilket har været efterspurgt af mange, fortæller B&O i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen


