×
TophistorieTV 2 Play

TV 2 skifter udseende

TV 2 Danmark får nyt udseende, nyt logo, ny font og nye farver. Det skal gøre kanalen mere synlig i et uoverskueligt marked.

Da TV 2 gik i luften i 1988, havde danskerne kun to kanaler at vælge imellem. Sådan ser verden ikke ud længere – der er kommet mange flere til fadet. Et nyt udseende skal “hjælpe brugerne i en digital virkelighed” (citat fra pressematerialet). Altså gøre det nemmere at genkende stationens kanaler.

TV 2s nye udseende består af 34 nye farver, en ny skrifttype og et nyt logo. Elementerne skal samle TV 2s brands i et mere ensartet udtryk på tværs af platforme. TV 2 logoet har fået ny form og er placeret i en cirkel, der skal styrke slægtskabet mellem kanaler og platforme. 

– Vores nye udseende skal gøre det tydeligere for brugerne, at de er i kontakt med TV 2s indhold. Uanset hvor de møder os. I dag møder danskerne TV 2 på tværs af vores streamingtjeneste, kanaler, apps, nyhedssite og podcasts. Derfor har vi brug for en stærk og samlende identitet, som er skabt til både nuværende og kommende generationer af digitale mediebrugere, siger administrerende direktør hos TV 2, Anne Engdal Stig Christensen.   

TV 2

Den nye identitet lanceres på TV 2s platforme mandag 27. marts 2023. Der er dog tale om en løbende udrulning, og som bruger vil man derfor opleve, at dele af det nye visuelle udtryk opdateres løbende, og at der vil være en overgangsfase, hvor man fortsat vil støde på det nuværende logo.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.