×
TeknologiTophistorie

Ukraine: Twitter-konti med videoer fra invasionen suspenderet

Netop som Rusland har begyndt invasionen af Ukraine, har Twitter-brugere, der deler videoer fra begivenhederne, oplevet at få suspenderet deres konti.

Flere Twitter-brugere, der deler videoer fra Ruslands invasion af Ukraine, har oplevet at deres konti er blevet suspenderet. Det er blandt andet sket for analytikeren Oliver Alexander, der er tilknyttet videnskab.dk.

En talskvinde fra Twitter siger til mediet The Verge, at suspenderingerne ikke er koordineret.

Det er såkaldte open-source intelligence-konti, OSINT, der er blevet ramt. Altså konti, der deler video, fotos og andet materiale fra Ruslands invasion af Ukraine. Sikkerhedsanalytikeren Oliver Alexander hævder, at han er blevt låst ude af sin Twitter-konto to gange på 24 timer.

I et tweet deler Alexander et skærmbillede med en besked om, at kontoen er blevet låst for at overtræde Twitter-reglerne. Selvom den nøjagtige overtrædelse af reglerne ikke var specificeret.

Oliver Alexander er ikke alene. OSINT-forskeren Kyle Glen blev ligeledes låst ude af sin konto i 12 timer, ifølge tweets fra Glen. Også spanske, brasilianske og franske OSINT-konti med fokus på Ukraine har været lukket ned.

De ramte forskere har udtrykt bekymring for, at suspenderingerne kan være en del af en masserapporteringskampagne, der havde til formål at deaktivere OSINT-konti under en russisk invasion.

I en erklæring forsikrer Twitter-talskvinden Elizabeth Busby dog, at der var blevet truffet foranstaltninger mod disse konti ved en fejl og ikke som en del af en koordineret kampagne.

“Vi har proaktivt overvåget for fortællinger, der er i strid med vores retningslinjer. I disse tilfælde handler det om fejl. Vi gennemgår hurtigt disse konti og har allerede genoprettet adgangen til en række berørte konti. Påstandene om, at fejlene er en koordineret bot-kampagne eller resultatet af en masserapportering, er unøjagtige,” hedder det i erklæringen.

Misinformation

På et spørgsmål om, hvilke indholdspolitikker de suspenderede konti menes at have overtrådt, henviste Elizabeth Busby mediet til Twitters mediepolitik, som omhandler deling af misinformation på platformen.

I henhold til reglerne må konti ikke dele oplysninger, der er blevet “betydeligt og vildledende ændret, manipuleret eller fabrikeret”, er “delt på en vildledende måde eller med falsk kontekst”, eller som “sandsynligvis vil resultere i udbredt forvirring vedrørende offentlige spørgsmål, påvirke den offentlige sikkerhed eller forårsage alvorlig skade.” Det er uklart, hvordan de suspenderede konti blev anset for at have overtrådt reglerne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.